Line dance til julefrokost, fest og event

Line dance er et friskt og festligt indslag til fest eller event. Det passer særligt godt til julefrokoster, hvor det hurtigt får gang i festen.

 

Line dance danses individuelt på rækker, så alle kan være med. Jeg lærer jer typisk 2–3 danse, som vi danser til forskellig musik, så I får variation i både stemning og udtryk.

 

Vi starter ofte med den mere traditionelle countrymusik og bevæger os derefter over i noget mere poppet. Hvis I har lyst, kan vi slutte af med en mere groovy line dance med lidt ekstra bevægelse i hofterne.

embrace

Line dance til større fester og events

Her underviser jeg en stor gruppe i line dance på festivalen Forelsket i en Fart. Line dance fungerer rigtig godt, når mange mennesker skal samles om noget sjovt og uhøjtideligt – og man behøver ikke have danseerfaring for at være med.

 

Jeg tilpasser undervisningen til gruppen og sørger for, at alle hurtigt kan følge med og få en god oplevelse sammen.

Line dance med ekstra groove

Line dance behøver ikke kun være country. Her får dansen et mere moderne og groovy udtryk med musik, energi og lidt mere bevægelse i kroppen. Jeg er åben over for musik forslag, sålænge at det kommer til at passe med tempoet.

Line dance er blevet utroligt populært de seneste par år, det er simple små koreografier som man ofte husker i lang tid efter.